Withings Pulse

Producenten Withings, som blandt andet også laver de avancerede Withings badevægte, er nu også hoppet med på bølgen om at lave skridttællere der er fyldt op til randen med nymoderne teknologi. Generelt så kan disse skridttællere efterhånden langt mere end at tælle skridt – og de mest avancerede af dem, som eksempelvis Withings Pulse,Fitbit Flex eller Fitbit One, kan endda tage oplysninger som de opsamler i løbet af dagen, og sende dem op på internettet, så du via en gratis service fra de forskellige producenter hele tiden kan følge med i hvor meget du får bevæget dig – og ikke mindst: om du sørger for at få nok motion i løbet af dagen.

>> Køb Withings Pulse her <<

Som vi har skrevet om et par gange, så er Fitbit Flex armbåndet fra Fitbit uhyggeligt populært her i Danmark, og det er meget svært at opdrive. En af de svage sider som dette armbånd har, er at det ikke kan måle din puls, det kan det nye Withings Pulse gøre og på den måde bidrager den lille skridttæller fra Withings med noget nyt i forhold til deres vel nok største konkurrent.

Withings Pulse
Withings Pulse fås kun i sort.
Withings Pulse er i sig selv ikke et armbånd, men derimod en lille “dongle” som man kan have i sin lomme – eller kvinder kan have den i deres BH.

Her vil den så holde øje med hvor mange skridt du tager, hvor mange kalorier du forbrænder, hvor langt du er gået og så kan det også måle når du går op og ned af trapper, en ting som de billigere armbånd desværre ikke kan.

Den lille dongle kan som sagt synkroniseres med en service på internettet, og Withings Pulse gør det faktisk løbende igennem dage, hvis den er forbundet med din smartphone (iPhone eller Android).

Det er også muligt at bruge Withings Pulse når du eksempelvis løber. Ofte vil et rigtigt pulsur nok være det rigtige valg hvis man udelukkende vil have oplysninger om når man løber, men hvis man alligevel har investeret i en Withings Pulse, så kan man rent faktisk også bruge denne til at holde øje med hvor langt du har løbet og hvor lang tid du har været om det. Med den indbyggede mulighed for at måle din puls, så er dette redskab også tæt på hele tiden.

Withings Pulse
Her kan du se Withings Pulse samt det medfølgende armbånd.

Withings Pulse er udstyret med en såkaldt OLED Touch skærm, så du – meget lig det vi kender fra mobiltelefoner i dag – kan få ekstra oplysninger blot ved at navigere rundt direkte på skærmen. Batteriet i den lille enhed, holder i op til 2 uger, hvilket er cirka dobbelt så meget som hos konkurrenterne fra Fitbit. Når batteriet skal oplades, så gør man det med et Micro-USB til USB standard kabel, som du selvfølgelig får med i pakken.

Bedre søvn?

En af de andre smarte ting som Withings Pulse kan, er at den kan holde øje med hvor meget du egentlig får sovet i løbet af natten. Typisk så har man selv opfattelsen af, at man “ikke har sovet særlig meget” – men ofte tager man rent faktisk fejl. Nu kan du få et mere præcis indblik i hvordan din søvn har været. Måden som man måler sin søvn på, er bare ved at sætte Withings Pulse enheden ind i det medfølgende armbånd, og så har man det rundt om håndleddet imens man sover. Om morgenen vil man så få et godt overblik. Her er det selvfølgelig også oplagt at overvåge søvnen over en længere periode, måske finder man ud af at man rent faktisk sover bedre hvis man går i seng på et bestemt tidspunkt, hvis man ikke drikker bestemte drikkevarer inden man går i seng og andre lignende ting.

Brug det sammen med Withings WiFi Badevægtene

Har man i forvejen en af de smarte Withings badevægte, så betyder det ganske enkelt, at man fremover vil kunne kæde data om sin daglige motion sammen med de oplysninger som Withings badevægten kan give dig. Til sammen kan det være med til at give et rigtig godt overblik over hvorfor man eksempelvis står fast med en slankekur, eller bare en hel generel indikation på hvordan det går med ens helbred.

Du kan eksempelvis bruge Withings Pulse sammen med Withings WiFi WS-30 badevægten, eller Withings WiFi WS-50 badevægten.

Withings Pulse App til iPhone
Med Withings Pulse kan du følge med på din telefon.

Facts om Withings Pulse

– Kan bruges sammen med din Withings WiFi badevægt
– Måler forbrændte antallet af skridt, kalorier, distance, elevation (trapper f.eks.), søvn og ligeledes mulighed for at måle din puls
– Vejer kun 8 gram
– Mulighed for at følge med via Apps til iPhone og Android
– Overvåger din søvn: længde, kvalitet, letsøvn / dyb søvn og hvor mange gange du bliver forstyrret
– Stor OLED skærm (128×32 pixels opløsning)

Køb Withings Pulse her

Withings Pulse er endelig udkommet, og dermed kan den også købes her i Danmark. Der vil med garanti være rift om den i starten, så vi anbefaler at du slår hurtigt til hvis du vil være sikker på at få fingrene i en af dem. Hvis det går som med det konkurrerende Fitbit Flex armbånd, så bliver de hurtigt udsolgt.

>> Køb Withings Pulse her <<

Withings Pulse video

Du kan læse mere om Withings Pulse her.

Fitbit One

Vi har tidligere skrevet om den super fede Fitbit Aria WiFi badevægt, og ligeledes om det endnu mere populære Fitbit Flex armbånd som kan måle hvor mange skridt du tager om dagen, hvor mange kalorier du forbrænder og meget andet. Nu er tiden så kommet til at vi skal fortælle lidt om pendanten til Fitbit Flex armbåndet, nemlig Fitbit One.

>> Køb Fitbit One her <<

Fitbit One er en lille smart fætter som du kan have i din lomme, bælte – eller for kvinder: BH’en – hele dagen lang, og der vil den så ligge og holde øje med hvor mange skridt du tager, hvor mange trapper du går op af, hvor langt du bevæger dig og hvor mange kalorier du forbrænder. Når dagen så er slut, så kan du sætte Fitbit One i det medfølgende armbånd og tage det om håndleddet, derefter kan det måle hvor mange timer du sover – og endda hvor “god” din søvn var imens du sov.

På det lille display kan du hele tiden holde øje med hvor mange skridt du har gået, hvor langt du har gået og ligeledes hvor mange kalorier som du har forbrændt. Dette kan selvsagt være med til at motivere dig til at få motioneret det som du skal i løbet af en dag. Sammen med en slankekur er Fitbit One den perfekte personlige træner, da den både kan motivere – men også fortælle dig sandheden om hvor sløv du har været, hvis du ikke har fået bevæget dig nok. Fitbit One er iøvrigt så præcis, at du kan følge dine data minut for minut.

Fakta om Fitbit One:

  • Måler kun 5 x 1 cm – super lille (48 x 19,3 x 9,6 mm)
  • Vejer 8 gram
  • Lækkert OLED display
  • Kan modstå regn, stænk og sved – men er ikke decideret vandtæt
  • Batteritid: 5-7 dage, opladning tager imellem 1 og 2 timer
  • Opladning af batteriet via USB-kabel
  • Automatisk synkronisering med din Mac/PC og smartphone

Fitbit One kan automatisk synkroniseres med din Mac, PC eller smartphone (hvis Smartphonen har Bluetooth 4.0/Bluetooth Smart).

Som sagt så har Fitbit One muligheden for at overvåge hvor lang tid du sover, og ikke mindst hvor god den mener din søvn har været, men der er også en anden smart feature når det kommer til søvn. Fitbit One, som du placerer i et armbånd når du sover med den, kan også vække dig ved at vibrere og på den måde får du heller ikke vækket en eventuelt sovepartner.

Se video fra Fitbit One her

http://www.youtube.com/watch?v=py8VYg2tY38

Fitbit One kan fås i to farver, sort og bourgognerød.

Køb Fitbit One Personal Trainer her:

Butik Pris
Coolstuff.dk 749 kroner Køb Fitbit One her
Amazon UK 861 kroner Køb Fitbit One her

* Priserne ovenover var gældende sidst vi besøgte det pågældende website.